Røg

Afbrænding giver røg - vær opmærksom på om du genere andre med din afbrænding og om det er lovligt.

Røg opstår som følge af afbrænding. Hvis fyring i brændeovn, i fyr eller anden afbrænding giver anledning til væsentlige røggener, er der ofte en eller flere grunde til det:

  1. Vådt brændsel
  2. Det afbrændte indeholder andet end ren tørt træ
  3. Afkastforholdene er ikke tilstrækkelige

Ad 1 Det er nødvendigt at brændslet er tilstrækkeligt tørt for at få optimal forbrænding

Ad 2 Hvis det afbrændte indeholder affald vil det give anledning til ildelugtende røg og forurening af omgivelserne med sundhedsskadelige partikler.

Ad 3 Hvis afkastet ikke er tilstrækkeligt højt eller hvis andre fysiske forhold forhindre at der kan ske fri fortynding af røgen vil det kunne give nedslag af røg i omgivelserne.

Du kan se flere gode råd om korrekt fyring på miljøstyrelsens hjemmeside om problemer med brænderøg

Haveaffald

Jf. regulativ for Husholdningsaffald i Randers kommune er haveaffald ikke omfattet af en indsamlingsordning.

Haveaffald skal for så vidt muligt komposteres på egen grund.

Haveaffald kan afleveres på en af Randers kommunes genbrugspladser.

Afbrænding af haveaffald

Afbrænding af have- og parkaffald reguleres af Regulativ for husholdningsaffald samt Regulativ for erhvervsaffald. Regulativerne har hjemmel i Affaldsbekendtgørelsen.

Det er forbudt af afbrænde have- og parkaffald efter Affaldsbekendtgørelsens § 51.
Følgende er dog undtaget:

  • Det er tilladt for gartnerier, ansvarlige for naturplejeaktiviteter m.v. at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald af i landzoner, hvor affaldet er frembragt.
  • Rent tørt træ, der ikke er behandlet med maling eller anden imprægnering, må afbrændes på særlige indrettede bålpladser til Sankt Hans bål den 23. juni.
  • Det er altid tilladt at brænde rent tørt træ på en lille bålsted på under 80 cm i diameter, såfremt det ikke er til gene for omgivelserne og under hensyn til vind og afstandskrav. 

Se mere i denne guide om afbrændingsregler.

Afbrænding skal overholde de til enhver tid gældende afstandskrav jf. Forsvarsministeriet (Beredskabsstyrelsen) bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltning ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Hvordan kan jeg klage over røggener?

Er du generet af naboens afbrænding er det muligt at klage til kommunen over røggener. Men det er en god ide først at prøve at snakke med dem, der brænder af og gøre dem opmærksom på røggenerne. Det kan mange gange løse problemet. Alternativt kan du klage til kommunen. 

Klager skal være skriftlige. Du kan enten benytte vores klageskema